Prisen/The Award

OM DEN DANSKE CIRKUSPRIS


Den Danske Cirkuspris blev indstiftet i 1967 og uddelt to gange: til Albert Schumann i 1968 og til Eli Benneweis i 1969.


Indstiftelsen fandt sted 30. april 1967 ved en festforestilling med efterfølgende festsouper i Cirkus Schumanns manege i Cirkusbygningen i København. Blandt deltagerne var daværende kulturminister Bodil Koch, der foretog den formelle indstiftelse i forbindelse med en tale i manegen. Der var også kongeligt besøg: prinsesse Benedikte og prins Richard. Hele Benneweis-familien var også til stede med Eli Benneweis i spidsen.



Fra prisoverrækkelsen i 1968. Foto fra Benny Schumanns samling.


Albert Schumanns pris.


Det er ikke helt klart, hvem der havde taget initiativ til at stifte prisen. Men der var nedsat en komite, som ud over Bodil Kock havde følgende medlemmer:


  • Undervisningslektor Laurits Bødker, folkemindeforsker
  • Skolerytteren Alfons Cossmy
  • Århus-borgmesteren Bernhard Jensen
  • Redaktør Sv. Kragh Jacobsen, teateranmelder på Berlingske Tidende
  • Redaktør Kurt Møller Madsen, forfatter og producent af en række tv-udsendelser om cirkus
  • Fhv. cirkusdirektør Thyra Miehe
  • Proprietær Niels Bang Nicolaisen



Prisen blev uddelt første gang 21. september 1968, dagen før Cirkus Schumanns sæson i Cirkusbygningen sluttede. I mellemtiden havde Kristen Helveg Petersen afløst Bodil Kock som kulturminister. Det var derfor ham, der overrakte prisen til Albert Schumann som optakt til cirkusforestillingens anden afdeling. Kort efter modtog Albert Schumann en yderligere hædersbevisning: 28. oktober 1968 gjorde kongen ham til ridder af Dannebrog.


Cirkusprisen bestod af en flot drevet sølvstage, udarbejdet af Bjørn Wiinblad og sølvsmeden Karl Gustav Hansen. Sidstnævnte var kunstnerisk hovedkraft i Hans Hansens Sølvsmedie og kendt som en fornem repræsentant for Danish Modern og Scandinavian Design. Stagen bærer kun sølvsmediens signaturstempel og ikke Bjørn Wiinblads. Stagen er 48 cm. høj. Stagens runde fod har en diameter på 15 cm.


Prisen var ikke ledsaget af et kontantbeløb.


Næste uddeling fandt sted den 11. maj 1969, hvor Cirkus Benneweis lå i Nykøbing F. Her var det igen kulturminister K. Helveg Petersen, der overrakte prisen.


Uvist af hvilken grund stoppede prisuddelingerne efter denne uddeling.


I 2016 lykkedes det at genoplive prisen. Stifterne var Foreningerne Danske Cirkusvenner og Cirkushusets Museumsforening, en række tidligere artister samt en kreds af cirkusinteresserede.


Det blev besluttet at uddele 3 priser: en hæderspris, en talentpris samt en pris til årets bedste nummer.


Den ”genopstandne” cirkuspris blev førte gang uddelt den 23. august 2016.


Fra og med 2017 er der tillige uddelt en indsatspris til den politiker eller offentlige person, som i det forgange år havde gjort mest for cirkus.


Nedenfor kan du se navnene på prismodtagerne i 2016, 2017 og 2018.


Du kan læse historien om Den Danske Cirkuspris, både den oprindelige og den genopstandne, i bogen ”Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister”, Wisby & Wilkens 2017. Artiklen i bogen fortæller både om baggrunden for at prisen opstod, om stifterne og om prismodtagerne og de nominerede til og med 2017. Forfatterhonorar fra salg af bogen tilfalder Den Danske Cirkuspris.


ENGLISH:

The Danish Circus Award was established in 1957. I 1958 the award was given to Albert Schumann and in 1959 to Eli Benneweis.


There was no prize-giving from 1959 to 2015.


In 2016 The Danish Circus Friends Association took jointly with the Circus House Museum Association (support group for Circus Museum in Rold), a group of former artists and persons with special interest in circus initiative to reestablish the Danish Circus Award.


"A great initiative that we are very happy about," says Martin Arli, who is president of the association of Danish circus directors.


The Danish film world has the Bodil and Robert awards similar to the American Oscar awards. The Danish Theatre world has Reumert prices similar to the Tony awards. But the Danish circus world has not has similar awards since 1968 and 1969 when the then Minister of Culture Kristen Helveg Petersen presented the Danish Circus Award to Albert Schumann, respectively Eli Benneweis.


The Danish Circus Award is headed by a board of three or four members who also selects the award winners. For the time being the board consists of Ole Simonsen (Chairman), Jan Hertz and Rud Kofoed.


Ole Simonsen is born in 1945. Master of Laws from the University of Copenhagen 1970. Until retirement in 2010 employed as senior vice president in legal department of Privatbanken / Unibank / Nordea. 2011- 2015 artistic advisor to Circus Benneweis. Deputy chairman of the Association of Danish Circus Friends.


Jan Hertz is born in 1949. He is an actor, director, stage artist and former theater manager and entertainment manager in Copenhagen’s Tivoli Gardens. In the circus context, he put for several years the performances on stage for Circus Benneweis. He was for 15 years a member of the jury behind the Danish theater award the Reumert.


Rud Kofoed is born in 1945. Educated at the Danish Media and Journalism High School. For many years reviewer of performances in theater, revue and circus for the leading Danish tabloid Ekstra Bladet to which he remains attached on a freelance basis.


Since 2016 prize-giving have taken place every year in August with participation of the Danish Minister of Culture.


There are 3 awards:


  • The honorary award (The Danish Circus Award)


  • A talent award


  • An award for the best cicus act of the year in Denmark


From 2017 there has been an additional award, an effort award, to the politician or public person who has done the most for Danish circuses in the past year.


Below you can find a list of the winners.



PRISMODTAGERE

Den Danske Cirkuspris 2018

Onsdag d. 22. august 2018 blev årets prisuddeling afholdt i Fægtesalen v/Cirkusmuseet i Hvidovre. Salen var fyldt og dagen blev som sædvanligt en festlig begivenhed. Dagen bød, udover prisuddelingen, på artistoptræden af jonglørerne The Arlinis. The Arlinis var et af de numre man kunne opleve i sæson 2018 - nemlig i Cirkus Arlis forestilling.


Hædersprisen 2018 gik til Martin Arli fra Cirkus Arli.


Årets Talentpris 2018 gik til Charmaine Berdino fra Cirkus Arena.

- Derudover var Karel "Kaya" Janacek (Cirkus Baldoni) og Sofia Speratti (Cirkus Krone) også nomineret. 


Årets Bedste Nummer 2018 gik til Duo Solys fra Zirkus Nemo.

- Derudover var Juan Pablo Martinez (Cirkus Arena) og Vlad Olander (Cirkus Arli) også nomineret. 

Indsatsprisen 2018 gik til Anders Gerner Frost.

Den Danske Cirkuspris 2017

Onsdag d. 9. august 2017 blev årets prisuddeling afholdt i Fægtesalen v/Cirkusmuseet i Hvidovre. Salen var fyldt og dagen blev ligesom i 2016 en festlig begivenhed. Dagen bød, udover prisuddelingen, på artistoptræden af artister fra AMoC, der også vandt Årets Talentpris. I 2017 blev der også uddelt en ny pris: Indsatsprisen, som blev uddelt af Martin Arli og overrakt til politikeren Bertel Haarder.


Hædersprisen 2017 gik til Søren Østergaard fra Zirkus Nemo.


Årets Talentpris 2017 gik til AMoC - Akademiet for Moderne Cirkus.

- Derudover var Charmaine Berdino (Cirkusland) og Francesco Fratellini (Cirkus Arli) også nomineret. 


Årets Bedste Nummer 2017 gik til Rafaela Honden fra Cirkus Mascot.

- Derudover var Pierre Marchand (Cirkus Arena) og Duo Creative (Wallmans/Cirkusbygningen) også nomineret. 

Indsatsprisen 2017 gik til Bertel Haarder.

Den Danske Cirkuspris 2016

Tirsdag d. 23. august 2016 genoplivede vi Den Danske Cirkuspris ved at afholde årets prisuddeling i Fægtesalen v/Cirkusmuseet i Hvidovre. Dagen blev en festlig begivenhed, der forhåbenligt bliver en tradition fremover. Dagen bød, udover prisuddelingen, på artistoptræden af Trio Creation fra Cirkus Arena, der også var nomineret til Årets Talentpris.

Hædersprisen 2016 gik til Benny Berdino fra Cirkus Arena.


Årets Talentpris 2016 gik til Alexander Arli fra Cirkus Arli.

- Derudover var Trio Creation (Cirkus Arena) og Laura Schumann (The Horse Powered Show) også nomineret. 


Årets Bedste Nummer 2016 gik til Captain Frodo fra Zirkus Nemo.

- Derudover var Michal Mudrák & Daniella Vitová (Cirkus Baldoni) og Armando Arano Liazeed (Cirkus Dannebrog) også nomineret.